Strukturereret og serviceminded kreditormedarbejder
Er du strukturereret, serviceminded og skarp på tal? Så har vi jobbet til dig som kreditormedarbejder hos Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer.
Drømmer du om at arbejde med økonomi og fakturahåndtering i en virksomhed, hvor samarbejde og kvalitet er i højsædet? Trives du med at skabe struktur og sikre, at tingene bliver gjort rigtigt første gang? Så har vi en spændende mulighed til dig i Danmarks førende sundhedsforsikringsselskab.
OM STILLINGEN
Som kreditormedarbejder bliver du en del af økonomi- og regningsteamet, som består af 17 medarbejdere. Du vil indgå i regningsteamet, der håndterer fakturaer fra vores behandlernetværk og sikrer korrekt udbetaling – teamet består af 10 engagerede kolleger.
Din primære opgave bliver at behandle indkomne fakturaer fra leverandører og kunder, sikre at de lever op til både vores interne fakturakrav og gældende lovgivning, og sørge for korrekt registrering i vores systemer. Du vil også være med til at afvise fakturaer, der ikke lever op til kravene, og bidrage til at optimere og automatisere vores betalingssystemer.
Derudover vil du skulle:
- Besvare telefoniske og skriftlige henvendelser fra kunder og behandlere
- Oprette og godkende købsfakturaer og kreditnotaer
- Deltage i afstemning af kreditorkonti
- Bidrage til effektivisering af procedurer og processer
DIN PROFIL
Vi forestiller os, at du:
- Har interesse for tal og øje for detaljen
- Trives med kundekontakt via telefon og mail
- Er struktureret og kvalitetsbevidst
- Har gode samarbejdsevner og sætter teamets mål højt
- Har en positiv tilgang og tænker i løsninger
- Kan lide at blive udfordret og tager ansvar for dine opgaver
- Kendskab til Business Central 365 er en fordel, men ikke et krav. Du skal kunne begå dig på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
EN ORGANISATION I UDVIKLING
Du tilbydes en spændende fuldtidsstilling med opstart 1. november (gerne før) i en dynamisk og vækstpræget virksomhed, hvor vi vægter trivsel og balance mellem arbejds- og privatliv højt. Lønnen forhandles på baggrund af dine kompetencer og erfaring, og du får pensionsordning, sundhedsforsikring og en lækker frokostordning.
I Dansk Sundhedssikring bygger vi vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye ideer og god service til den enkelte kunde og samarbejdspartner.
SØG JOBBET
Lyder det som noget for dig? Så send dit CV og en motiveret ansøgning via 'Ansøg'-linket. Ansøgninger behandles løbende.Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Tania Toxværd via mail: tania.toxvaerd@ds-sundhed.dk
HVEM ER DANSK SUNDHEDSSIKRING?
Dansk Sundhedssikring er Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer med over 650.000 forsikrede kunder. Vores kerneopgave er at sikre den rette behandling til vores kunder gennem personlig og sundhedsfaglig rådgivning – uanset om løsningen findes i det offentlige eller det private sundhedssystem.
Vi er mere end 280 dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe resultater og gøre en forskel. Selvom vi er et forsikringsselskab, ser vi os selv som et sundhedshus – hvor sundhed for det hele menneske er i centrum.
Vi er en virksomhed i konstant udvikling, og det ligger i vores DNA at være ordentlige, tilgængelige og ansvarlige.
Vi tror på, at engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde skaber de bedste løsninger – både for vores kunder og for hinanden.