Analytiker/Data Scientist til datadrevet vækstvirksomhed
Vil du være med til at udvikle avancerede analyser og prædiktive modeller, der skaber værdi for ledelsen og forretningen? Er du skarp på data, har et analytisk mindset og ønsker at bidrage til at gøre virksomheden mere datadrevet? Kunne du tænke dig at blive en del af Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer, hvor vi arbejder for at forbedre vores kunders sundhed gennem data?
Så har du nu muligheden for at blive en del af vores Analyse-team.
OM STILLINGEN
Du bliver en del af Analyse-teamet, hvor du får ansvaret for at udvikle værdiskabende analyser, prædiktive modeller og automatiseringer, der effektiviserer processer og understøtter beslutningstagning.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Udvikling og implementering af prædiktive modeller og avancerede analytiske løsninger.
- Identifikation og implementering af automatiseringsmuligheder inden for rapportering og dataanalyse.
- Sparring med ledelsen og forretningen om datadrevne beslutninger.
- Formidling af komplekse analyser på en enkel og forståelig måde.
- Drift og udvikling af rapportering til kunder og samarbejdspartnere.
- Identifikation af nye måder, hvorpå data kan understøtte og effektivisere virksomhedens processer.
DIN PROFIL
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse (f.eks. cand.merc., cand.polit., eller lignende), men din praktiske erfaring og faglige kompetencer vægter højest.
Derudover forventer vi, at du har 3-5 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med dataanalyse, prædiktive modeller og automatisering.
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med:
- Prædiktive analyser, machine learning og avanceret dataanalyse.
- Automatisering af processer ved brug af Python, R eller VBA i Excel.
- Arbejde med store og komplekse datamængder.
- Udvikling af brugervenlige rapporter og dashboards (gerne Power BI).
- SQL og machine learning-platforme.
Som person trives du i en omskiftelig hverdag, hvor du tager initiativ og arbejder struktureret med dine opgaver. Du evner at samarbejde på tværs af organisationen og formidle komplekse problemstillinger på en forståelig måde.
Du er nysgerrig og altid på udkig efter nye måder at bruge data til at optimere processer og skabe indsigt. Du motiveres af at løse både komplekse analyser og daglige ad hoc-opgaver med samme engagement.
EN ORGANISATION I UDVIKLING
Vi tilbyder en spændende stilling på 37 timer ugentligt i en dynamisk og vækstpræget virksomhed, hvor det går stærkt. Virksomhedskulturen er uformel, og kommunikationen er direkte og respektfuld. Vi løfter i flok, og der er kort vej fra idé til handling. Vi vægter trivsel og balance mellem arbejds- og privatliv højt og har gode personaleforhold. Lønnen forhandles på baggrund af dine kvalifikationer, og derudover får du en pensionsordning og naturligvis en sundhedsforsikring. Vi tilbyder også en lækker frokostordning.
I Dansk Sundhedssikring bygger vi vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye ideer og god service til den enkelte kunde og samarbejdspartner. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap og etnisk baggrund til at søge.
SØG JOBBET
Vi glæder os til at modtage dit CV samt en kort motiveret ansøgning. Du ansøger via ”Ansøg”-linket. Stillingen er med tiltrædelse 1. april 2025, og vi indkalder løbende til samtaler. Går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer, om denne stilling er det rigtige match for dig og Dansk Sundhedssikring. Hos os kan du blive inviteret til videointerview og samtaler med både HR, ansættende leder og chef. Som en del af processen bruger vi personprofiler og faglige cases – alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i Dansk Sundhedssikring.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder for Analyse, Louis Larsen på tlf. +45 51895480.
HVEM ER VI?
Dansk Sundhedssikring er med over 620.000 forsikrede kunder Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer. Vores kerneopgave er gennem personlig og sundhedsfaglig rådgivning at finde den rette behandling for vores kunder, hvad end den bedste løsning findes hos det offentlige eller private. I dag er vi over 280 dedikerede medarbejdere, der alle arbejder for at skabe resultater og gøre en forskel. Vi er nyskabende og i konstant udvikling. Det ligger i vores DNA at være ordentlige, tilgængelige og ansvarlige. Selvom vi er et forsikringsselskab, ser vi os selv som et sundhedshus – hvor sundhed for det hele menneske er dét, der driver os.