Serviceminded og ansvarsbevidst studentermedhjælper til Kunde- & Mæglerteamet

Har du lyst til at blive en del af en sundhedsvirksomhed med store ambitioner? Leder du efter et spændende studiejob – og vil du være med til at sikre, at vores kunder får en fantastisk oplevelse hver gang, de er i kontakt med os? Så kan det være dig, der er vores nye Studentermedhjælper i Kunde- & Mæglerteamet, hvor der på nuværende tidspunkt ses ind i flere spændende nye tiltag.

OM STILLINGEN  

Du bliver en del af Kunde- & Mæglerteamet, som består af 16 kollegaer. Dine opgaver vil bestå i en blanding af besvarelse af kundehenvendelser via mail og telefon, samt administrative opgaver. Alle vores opgaver tager udgangspunkt i kundehenvendelser, og derfor skal de håndteres med professionalisme og i overensstemmelse med vores ønskede kunderejse. 

Udover dine nærmeste kollegaer, vil du have et tæt samarbejde med Salg og vores sundhedsfaglige personale i Sundhedsteamet. Derudover kommer du til at have dialog udadtil med både samarbejdspartnere og forsikringsmæglere. Du skal derfor kunne se dig selv i et job, hvor gode kommunikationsevner er afgørende. 

DIN PROFIL 

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at kommunikere med kunder via telefon eller mail. 

Du kommer med en positiv indstilling, møder andre åbent og imødekommende og derigennem bidrager du til det gode samarbejde og arbejdsmiljøet. 

Du er effektiv og tager ansvar for dine opgaver. Med dit store servicegen går du langt for at sikre en god serviceoplevelse både overfor kunder og samarbejdspartnere. 

Din arbejdsform er kendetegnet ved selvstændighed, høj detaljegrad og en god struktur. Du trives i en omskiftelig hverdag, med et højt arbejdstempo og forandringer. Vi lover, at det bliver både sjovt og lærerigt.

EN ORGANISATION I UDVIKLING

Stillingen som studentermedhjælper er på ca. 15 timer ugentligt. I sommerperioden (juni – august) vil der være mulighed for flere timer efter nærmere aftale. Arbejdet foregår på vores kontor i Herlev, tæt på s-tog. 

Virksomhedskulturen er uformel, og kommunikationen er direkte og respektfuld. Vi løfter i flok, og der er kort vej fra idé til handling.

I Dansk Sundhedssikring bygger vi vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye ideer og god service til den enkelte kunde og samarbejdspartner. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap og etnisk baggrund til at søge. 

Spørgsmål og ansøgning  
Send dit CV og en kort motiveret ansøgning via ”Ansøg”-linket. Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt, og vi indkalder derfor løbende til samtaler. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef, Mads Drake på telefon +45 61659091.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Hvem er Dansk Sundhedssikring?
Dansk Sundhedssikring er med over 620.000 forsikrede kunder Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer. Vores kerneopgave er gennem personlig og sundhedsfaglig rådgivning at finde den rette behandling for vores kunder, hvad end den bedste løsning findes hos det offentlige eller private. I dag er vi over 280 dedikerede medarbejdere, der alle arbejder for at skabe resultater og gøre en forskel. Vi er nyskabende og i konstant udvikling. Det ligger i vores DNA at være ordentlige, tilgængelige og ansvarlige. Selvom vi er et forsikringsselskab, ser vi os selv som et sundhedshus – hvor sundhed for det hele menneske er dét, der driver os.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Mads Drake Afdelingschef
Afdeling:
Kunde og mæglerteam
Fagområde: Kundeservice
Lokation: Hørkær, 12B, 2730, Herlev, Danmark
Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S
Hørkær 12B
2730 Herlev
Tlf. +45 7020 6121