Brænder du for at skabe struktur, sikre fremdrift og understøtte et stærkt samarbejde? Trives du i en koordinerende rolle, hvor du er bindeled mellem interne teams, samarbejdspartnere og kunder? Og vil du være en del af en salgsorganisation, hvor vi spiller hinanden gode og arbejder målrettet for at skabe værdi for vores partnere?
Hvis du kan svare ja til ovenstående, så læs endelig videre.
OM STILLINGEN
Som partnerspecialist får du en central rolle i vores salgsorganisation, hvor du bliver en vigtig støtte for partnerchefen og en nøgleperson i samarbejdet med både interne og eksterne aktører. Du får ansvar for den daglige koordinering, support og opfølgning i forbindelse med tilbud, kundeimplementeringer og samarbejdsaftaler.
Du sikrer, at vores samarbejdspartnere har de nødvendige værktøjer og informationer til at formidle og håndtere Dansk Sundhedssikrings produkter – og du bidrager til at skabe struktur og kvalitet i hele partnerrejsen.
Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team og refererer direkte til partnerchefen.
“Hos os bliver du en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden i mål. Jeg vil støtte din udvikling og give dig mere ansvar i takt med dine kompetencer. Har du lyst og mod på det, vil du kunne vokse i rollen og få ansvar for egne partnere på sigt.” – Martin Stentoft, Partnerchef
DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER
DIN PROFIL
Du har erfaring med koordinering og kundesupport – gerne fra forsikrings-, pensions- eller sundhedsbranchen. Du arbejder struktureret og har et skarpt øje for detaljer og kvalitet. Du er vant til at tage ansvar og sikre fremdrift i opgaver, og du trives i en rolle med mange kontaktflader.
Du har gode IT-kompetencer, især i Office-pakken (Excel og PowerPoint), og du kommunikerer klart og professionelt – både på dansk og engelsk.
Som person er du imødekommende, samarbejdsorienteret og løsningsfokuseret. Du har et naturligt servicegen og formår at skabe tillidsfulde relationer til både kolleger og samarbejdspartnere.
EN ORGANISATION I UDVIKLING
Du tilbydes en spændende fuldtidsstilling i en dynamisk og vækstpræget virksomhed, hvor vi vægter trivsel og balance mellem arbejds- og privatliv højt. Lønnen forhandles på baggrund af dine kompetencer og erfaring, og du får pensionsordning, sundhedsforsikring og en lækker frokostordning.
I Dansk Sundhedssikring bygger vi vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye ideer og god service til den enkelte kunde og samarbejdspartner.
SØG JOBBET
Vil du være med til at gøre en forskel som vores nye partnerspecialist Så glæder vi os til at modtage dit CV og en kort motiveret ansøgning via ”Ansøg”-linket. Vi afholder samtaler løbende og ser frem til at finde det rette match.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partnerchef, Martin Stentoft på martin.stentoft@ds-sundhed.dk.
HVEM ER DANSK SUNDHEDSSIKRING?
Dansk Sundhedssikring er Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer med over 620.000 forsikrede kunder. Vores kerneopgave er at sikre den rette behandling til vores kunder gennem personlig og sundhedsfaglig rådgivning – uanset om løsningen findes i det offentlige eller det private sundhedssystem.
Vi er mere end 280 dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe resultater og gøre en forskel. Selvom vi er et forsikringsselskab, ser vi os selv som et sundhedshus – hvor sundhed for det hele menneske er i centrum.
Vi er en virksomhed i konstant udvikling, og det ligger i vores DNA at være ordentlige, tilgængelige og ansvarlige. Vi tror på, at engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde skaber de bedste løsninger – både for vores kunder og for hinanden.