Nysgerrig og proaktiv HR-konsulent til sundhedshus i forsikringsbranchen

Brænder du for at gøre en forskel for både dine kollegaer og forretningen? Trives du i en alsidig rolle, hvor du både er hands-on og samtidig er med til at udvikle nye retninger og initiativer? Har du styr på din HR-værktøjskasse, og er du klar til at tage den i brug i en hurtigt voksende virksomhed indenfor sundhed og forsikring? Så er du måske den HR-konsulent, der skal træde til, mens vores kollega er på barsel. 

OM STILLINGEN

Som HR-konsulent vil du få en bred berøring med hele HR-paletten. Du bliver den, der sikrer sammenhæng og effektiviteten i HR-teamet ved at sikre, at ingen bolde bliver tabt på gulvet. Herudover vil du selvstændigt drive dine egne projekter indenfor HR-årshjulet og medarbejdercyklussen. Du vil bidrage til at udvikle og vedligeholde vores HR-platforme, samt vores politikker. Du bliver go-to-person ved relaterede henvendelser både internt og eksternt fra både medarbejdere og ledere og vil skulle yde support vedrørende HR-processer, politikker og arbejdsret mm. Rollen vil indebære både driftsmæssige og udviklingsorienterede opgaver samt projekter og CSR og Facility miljøopgaver. Du kommer til at være med til sikre en stabil, effektiv og udviklingsorienteret afdeling, som arbejder forretningsorienteret. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Bistå rekruttering samt on/off-boarding-processer
  • Administrator på HR-systemer og platforme, samt vedligeholdelse og udvikling heraf
  • Tovholder på administrative processer og optimeringer 
  • Understøtte HR-chefen og partnerne
  • Udarbejdelse af ansættelsesretlige dokumenter 
  • Støtte og rådgive ledere og medarbejdere ved generelle spørgsmål relateret til firmaets politikker, overenskomst, løn og andre forhold
  • Besvare mails og daglige henvendelser til HR og facility
  • Understøttelse af årsprocesser herunder MUS, APV, lønregulering, bonus m.v.
  • Praktiske opgaver ifm. personalegoder, arbejdsmiljø og facility

Du kommer til at referere til HR-chefen og bliver en del af HR, løn, facility og kommunikationsteamet. I teamet har vi forskellige interesser og styrker. Vi går op i hinanden, vi hjælper hinanden og vi prioriterer at lykkes i fællesskab - og have det sjovt imens. 

DIN PROFIL

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse eller baggrund inden for HR. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, og at du er vant til at arbejde med den brede HR-palette med en stærk forretningsforståelse. Du har gerne kendskab til at arbejde med processerne i HR-årshjulet og medarbejdercyklussen. Din faglige værktøjskasse er opdateret og du har en grundlæggende viden om alt fra personalejura og overenskomst til rekrutteringsprocesser. Du besidder gode kommunikative kompetencer både på dansk og engelsk. Du er superbruger af Office-pakken og har generelt flair for IT og let ved at sætte dig ind i nye systemer. Det er en fordel, hvis du har kendskab til HR-systemet Emply. Du besidder høj integritet og etik i forhold til at arbejde med fortrolige og personfølsomme oplysninger og data. 

Som person er du serviceminded og udadvendt – og en do’er med højt drive. Du har gennemslagskraft og er resultatorienteret, ligesom du med dine gode samarbejdsevner og dit gode humør har let ved at skabe tillidsfulde relationer både internt og eksternt. Du er en teamplayer og sætter altid teamets mål foran dine egne. Med din proaktive og strukturerede tilgang tager du ansvar for dine opgaver og sikrer, at de leveres til tiden og i den rette kvalitet. Du trives i en alsidig og omskiftelig hverdag, hvor ingen opgaver er for små, og hvor prioriteter skifter – og du drives af at have gang i mange opgaver på samme tid. Du er samtidig grundig og din detaljesans er udbredt. Du kan lide at arbejde selvstændigt men opsøger sparring, når det er nødvendigt.

EN ORGANISATION I UDVIKLING

Du tilbydes et spændende barselsvikariat frem til udgangen af februar 2026, på 37 timer ugentligt. Vi er en dynamisk og vækstpræget virksomhed, hvor det går stærkt. Selvom vi har travlt, er det vigtigt for os, at der er plads til hygge og humor i dagligdagen. Virksomhedskulturen er uformel, og kommunikationen er direkte og respektfuld. Vi løfter i flok, og der er kort vej fra idé til handling. Vi vægter trivsel og balance mellem arbejds- og privatliv højt og har gode personaleforhold. Lønnen forhandles på baggrund af dine kvalifikationer, og derudover får du en pensionsordning og sundhedsforsikring. Vi tilbyder også en lækker frokostordning samt andre medarbejdergoder. 

I Dansk Sundhedssikring bygger vi vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye ideer og god service til den enkelte kunde og samarbejdspartner. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap og etnisk baggrund til at søge. 

SØG JOBBET

Vil du gerne være vores nye kollega? Så send dit CV og en motiveret ansøgning via ”Ansøg”-linket. Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt og løber indtil udgangen af februar 2026. Vi indkalder derfor løbende til samtaler. Går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer, om denne stilling er det rigtige match for dig og Dansk Sundhedssikring. 

Som en del af processen bruger vi personprofiler og faglige cases – alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i Dansk Sundhedssikring. Har du spørgsmål eller ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Karina Aabling på tlf. 5129 7127.

Hvem er Dansk Sundhedssikring? 

Dansk Sundhedssikring er med over 620.000 forsikrede kunder Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer. Vores kerneopgave er gennem personlig og sundhedsfaglig rådgivning at finde den rette behandling for vores kunder, hvad end den bedste løsning findes hos det offentlige eller private. I dag er vi over 280 dedikerede medarbejdere, der alle arbejder for at skabe resultater og gøre en forskel. Vi er nyskabende og i konstant udvikling. Det ligger i vores DNA at være ordentlige, tilgængelige og ansvarlige. Selvom vi er et forsikringsselskab, ser vi os selv som et sundhedshus – hvor sundhed for det hele menneske er dét, der driver os.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Karina Aabling HR, Løn, kommunikation og Facility Chef
Afdeling:
HR & Kommunikation
Fagområde: HR
Lokation: Hørkær, 12B, 2730, Herlev, Danmark
Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S
Hørkær 12B
2730 Herlev
Tlf. +45 7020 6121