Sygeplejerske med ansvar for det gode kundeforløb

Er du et sted i din karriere som sygeplejerske, hvor du har lyst til at bruge dine sundhedsfaglige kompetencer og kommunikative evner på en ny måde? Og vil du være med til at skabe de bedste kundeoplevelser – med fokus på kvalitet, tillid og faglighed? Så læs med her.

Lidt om os
Dansk Sundhedssikring er Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer. Sundhed er kernen i alt, hvad vi gør, og en del af vores faglige DNA. Selvom vi er et forsikringsselskab, ser vi os selv som et sundhedshus med fokus på hele mennesket. Vi rådgiver vores kunder telefonisk og hjælper dem videre til det rette behandlingsforløb – altid med kvalitet og omsorg i fokus. 

Om stillingen
Du bliver en del af vores Sundhedsteam, hvor vi yder sundhedsfaglig rådgivning og visiterer kunder til den rette behandling. Vi arbejder målrettet på at skabe trygge og effektive kundeforløb – og vi går langt for at sikre, at kunden altid bliver hjulpet videre.

Du får en central rolle i at sikre den gode kundeoplevelse gennem din faglighed, dine kommunikative evner og din evne til at skabe overblik. Arbejdet består primært af telefonisk rådgivning, visitation og sagsbehandling af speciallægesager inden for en bred vifte af områder. 

Dine primære opgaver vil være at:

  • Identificere, vurdere og håndtere skadesanmeldelser telefonisk
  • Sagsbehandle anmeldelser anmeldt online
  • Sikre høj kvalitet og fremdrift i kundernes behandlingsforløb
  • Du er en stærk kommunikator og formår at skabe en tillidsfuld dialog, både skriftligt og telefonisk.
  • Du arbejder struktureret 

Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger og vil indimellem også håndtere henvendelser inden for mental sundhed og det muskuloskeletale område.

Din profil
Du er uddannet sygeplejerske, gerne med kirurgisk eller medicinsk erfaring og minimum 3 års relevant erhvervserfaring. Du er en stærk kommunikator og formår at skabe en tillidsfuld dialog, både skriftligt og telefonisk. Du arbejder struktureret. Du trives i et miljø med tempo og forandring og bidrager positivt til samarbejdet i teamet. Derudover har du gode sproglige kompetencer og er hurtigt til at sætte dig ind i nye systemer.

En organisation i udvikling
Du tilbydes en spændende stilling med høj faglighed, stærkt fællesskab og fokus på trivsel. 
Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt (ekskl. frokost). Telefonen er åben fra 8-15 i hverdagene, og den resterende arbejdstid planlægges uden for telefonens åbningstid. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra op til to dage om ugen, når du er godt inde i opgaven efter ca. 3 måneder. Herefter vil du ligeledes indgå i weekendvagter med en weekend i kvartalet, samt enkelte helligdage - vagter på disse dage er af 5 timers varighed.

Søg jobbet
Send dit CV og din motiverede ansøgning allerede i dag – vi behandler ansøgninger løbende og tager opslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat til jobbet. Vi forventer at ansætte snarest muligt og senest pr. 3. august 2026.

Hos os kan du blive inviteret til videointerview og samtaler med både HR og leder. Som en del af processen bruger vi personprofiler og faglige cases – alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i Dansk Sundhedssikring.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Line Seiffert Harder på line.harder@ds-sundhed.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Line Seiffert Harder Teamleder
Afdeling:
TPA Herlev - SL
Fagområde: Sundhed
Lokation: Hørkær, 12B, 2730, Herlev, Denmark
Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S
Hørkær 12B
2730 Herlev
Tlf. +45 7020 6121