Sundhedsfaglig rådgiver til vikariat i vores Mentale Sundhedsteam

Har du en sundhedsfaglig baggrund som sygeplejerske, psykolog, ergoterapeut eller lignende – eller er du i slutningen af din sundhedsfaglige uddannelse? Trives du med at arbejde med mennesker, der er ramt på livet - og hjælpe dem i den rigtige retning? Og vil du samtidig være en del af et forsikringsselskab og et sundhedshus, der hver dag går langt for at styrke sundheden i Danmark? Så er du måske vores nye sommervikar i det mentale sundhedsteam.

OM STILLINGEN
Vi søger en medarbejder til et vikariat med opstart hurtigst muligt og ansættelse frem til udgangen af september. Hvis vi finder det rette match, kan der være mulighed for fastansættelse. Stillingen er på 25-37 timer om ugen.

Din primære opgave vil være visitation af kunder med mentale udfordringer. Arbejdet foregår via telefon, som bliver dit vigtigste arbejdsredskab. Fokus vil være på at skabe overblik, foretage sundhedsfaglige vurderinger og sikre korrekt visitation til videre udredning eller behandling. 

Du bliver en del af vores mentale sundhedsteam på hovedkontoret i Herlev, hvor du får 20 kolleger med høj faglighed og mulighed for sparring. 

Dine ansvarsområder bliver:

  • Telefonisk kontakt med kunder med fokus på visitation
  • Identificering og vurdering af henvendelser inden for mental sundhed
  • Sagsbehandling af onlinehenvendelser
  • Bidrage til et godt samarbejde og arbejdsmiljø i teamet

DIN PROFIL
Du har en sundhedsfaglig uddannelse – eller er i slutningen af din uddannelse. Vi ser gerne at du har erfaring fra psykiatrien eller socialpsykiatrien, men det vigtigste er at du brænder for mental sundhed. Du trives i og har erfaring med at tale med mennesker, der er ramt på det mentale område. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med telefonisk kundekontakt. 

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er en stærk kommunikator, som kan skabe tillid og nærvær via telefonen
  • Kan håndtere svære samtaler med ro og professionalisme
  • Har gode skriftlige og mundtlige kompetencer på både dansk og engelsk
  • Har flair for IT, og har let ved at sætte dig ind i nye systemer, samt navigere på skift i disse

For at blive en succes i stillingen er det vigtigt, at du som person er serviceminded, empatisk og professionel. Telefonisk kundekontakt driver dig – hvorfor kunden altid vil opleve at blive mødt i øjenhøjde og hjulpet bedst muligt videre. Vi drives af succeser og at nå vores mål – derfor skal vores nye kollega have lyst at bidrage til vores fortsatte succes. 

Du trives med en hverdag hvor tempoet er højt. Da vi arbejder ud fra, at kunderne kommer først, er det vigtigt at du trives med at arbejde ud fra en defineret ramme, hvor den daglige arbejdstilrettelæggelse afspejler kundernes behov, så vi er tilgængelige, når kunderne har brug for os. Vi måler vi på kundetilfredshed og effektivitet og derfor er det vigtigt, at du trives med at følge dine og teamets resultater. 

EN ORGANISATION I UDVIKLING

Du tilbydes en spændende og meningsfuld hverdag i et team med høj faglighed og stærkt fællesskab. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men deltid kan aftales. Telefonen er åben fra 8-15 i hverdagene, og den øvrige arbejdstid planlægges uden for telefontiden. 

Vores virksomhedskultur er uformel og kommunikationen er åben og respektfuld. Vi løfter i flok, og der er kort vej fra idé til handling. I Dansk Sundhedssikring bygger vi vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye ideer og god service til den enkelte kunde og samarbejdspartner. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Vi vægter trivsel og livsbalance højt og vores personaleforhold er gode. Lønnen forhandles på baggrund af dine kompetencer, og derudover får du en pensionsordning og sundhedsforsikring. Vi tilbyder også en lækker frokostordning. 

SØG JOBBET
Vi glæder os til at modtage dit CV samt en kort motiveret ansøgning via ”Ansøg”-linket. Stillingen er med tiltrædelse snarest og ansøgninger behandles løbende. Har du spørgsmål eller ønsker mere info om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Tina Kruger-Jakins, på tlf. 21649197 eller på mail tina.kruger-jakins@ds-sundhed.dk

Hvem er vi? 
Dansk Sundhedssikring er med over 650.000 forsikrede kunder Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer. Vores kerneopgave er gennem personlig og sundhedsfaglig rådgivning at finde den rette behandling for vores kunder, hvad end den bedste løsning findes hos det offentlige eller private. I dag er vi 300 dedikerede medarbejdere, der alle arbejder for at skabe resultater og gøre en forskel. Vi er nyskabende og i konstant udvikling. Det ligger i vores DNA at være ordentlige, tilgængelige og ansvarlige. Selvom vi er et forsikringsselskab, ser vi os selv som et sundhedshus – hvor sundhed for det hele menneske er dét, der driver os.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Tina Krüger-Jakins Afdelingschef
Afdeling:
Mental Sundhed
Fagområde: Sundhed
Lokation: Hørkær, 12B, 2730, Herlev, Denmark
Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S
Hørkær 12B
2730 Herlev
Tlf. +45 7020 6121