Serviceminded og kommunikativt stærk sygeplejerske til sundhedsteam med kontor i Skejby

Er du klar til at udfordre dig selv og bruge dine sundhedsfaglige kompetencer i en forretning, hvor vi arbejder for at give kunderne den absolut bedste rådgivning og kundeoplevelse? Er du et sted i din karriere, hvor du har lyst til at anvende dine sundhedsfaglige kompetencer og kommunikative evner på en ny og anderledes måde? Og har du lyst til at blive en del af et sundhedshus, hvor sundhedsfaglighed og kundeoplevelsen er det, der driver os? Så læs videre her.

OM STILLINGEN

Som sygeplejerske i vores sundhedsteam vil du hjælpe vores kunder, som hver dag kontakter os telefonisk med ønske om sundhedsfaglig rådgivning, vejledning og visitation i forbindelse med brugen af deres sundhedsforsikring. Det bliver din opgave at hjælpe vores kunder videre til den rette behandling og give dem den samme gode service, uanset skadens omfang eller sygdommens alvor. Ikke mindst handler det om at forene de bedste elementer i det offentlige og private sundhedssystem, så vi sikrer det bedste forløb for den enkelte.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

· Daglig telefonisk kundekontakt og rådgivning

· Identificere, vurdere og behandle alle typer af skadesanmeldelser inden for forskellige specialer samt sekundært det muskuloskeletale og det mentale område, via sundhedsfaglig telefonvisitation

· Effektiv sagsbehandling af skriftligt indkomne sager

· Sparring med kollegaer omkring komplekse sager samt træffe beslutninger om videre forløb

Derudover får du ansvar for at arbejde målrettet efter virksomhedens mål, mens du kontinuerligt udvikler dine kommunikative kompetencer. Du vil deltage aktivt i den faglige udvikling af teamet, og bidrage aktivt til det gode arbejdsmiljø. Din daglige gang vil være på vores kontor i Skejby ved Aarhus, hvor du vil blive en del af vores team bestående af 18 kolleger, der er alle er sundhedsfagligt uddannede. I alt er vi 290 medarbejdere, og vores hovedkontor er placeret i Herlev på Sjælland.

ARBEJDSTID

Arbejdstiden udgør 37 timer pr. uge ekskl. frokost. Telefonen er åben mellem 8-15 i hverdagene, og den resterende arbejdstid planlægges omkring dette tidsrum i samråd med dig. Når du er godt inde i opgaven efter ca. 3 måneder, vil der være mulighed for at indgå aftale om hjemmearbejde op til 2 dage om ugen – og herefter vil du ligeledes få weekendvagter ca. en gang i kvartalet af 5 timers varighed. Vi vægter trivsel og en sund livsbalance højt samt har gode personaleforhold. Lønnen forhandles på baggrund af dine kompetencer, og derudover får du en pensionsordning, sundhedsforsikring og en lækker frokostordning.

DIN PROFIL

Du er uddannet sygeplejerske med minimum to års klinisk erfaring. Speciale-område er ikke afgørende, men det er en fordel, hvis du har erfaring inden for øjne, øre-næse-hals, gynækologi eller det ortopædkirurgiske område. Du har mod på at skulle rådgive inden for det muskuloskeletale og mentale område, når det er nødvendigt i ydretimer og i weekender. Du har en udbredt forståelse og interesse for at yde god kundeservice – både ud fra et sundhedsfagligt og forretningsmæssigt ståsted. Dine kommunikative evner er gode på dansk og engelsk, både i tale og på skrift.

Da vi arbejder ud fra princippet om, at kunderne kommer først, er det vigtigt at du trives med at arbejde ud fra en defineret ramme, hvor den daglige arbejdstilrettelæggelse afspejler kundernes behov – så vi altid er tilgængelige, når kunderne har brug for os.

Som person er du imødekommende og serviceminded, hvilket kommer til udtryk i din høje kundetilfredshed. Telefonisk kundekontakt driver dig, og i mødet med kunden formår du altid at fremstå empatisk og professionel. Du er løsningsorienteret, og går langt for at sikre den rette behandling for den enkelte. Du tager ansvar for dine opgaver og arbejder effektivt. Du er vant til selvstændigt at træffe kvalificerede beslutninger ud fra din sundhedsfaglighed, men holder dig ikke tilbage med at søge sparring, når det er nødvendigt. Da vi som virksomhed måler på effektivitet og kundetilfredshed, er det vigtigt at du trives med at følge dine og teamets resultater. Du er en teamplayer – der bidrager til det gode samarbejde.

SØG JOBBET

Er du vores nye kollega? Så glæder vi os til at modtage dit CV samt en motiveret ansøgning via ”Ansøg”-linket. Stillingen er med tiltrædelse 5. januar og vi behandler ansøgninger løbende. For at sikre det helt rette match for både ansøger og os, kan du i processen blive inviteret til et videointerview, samt en 1. og en 2. samtale med leder og HR. Vi bruger også faglige cases og personprofiler i vores rekrutteringsproces. Har du spørgsmål, eller ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Michaela Lovén på tlf. 2129 6576.

I Dansk Sundhedssikring er virksomhedskulturen uformel og kommunikationen er åben og respektfuld. Vi løfter i flok, og der er kort vej fra idé til handling. Vi bygger vi vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til de enkelte kunder og samarbejdspartnere. Vi ser mangfoldighed som en ressource og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Hvem er Dansk Sundhedssikring?

Dansk Sundhedssikring er med over 620.000 forsikrede kunder Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer. Vores kerneopgave er gennem personlig og sundhedsfaglig rådgivning, at finde den rette behandling for vores kunder, hvad end den bedste løsning findes hos det offentlige eller private. I dag er vi over 290 dedikerede medarbejdere, der alle arbejder for at skabe resultater og gøre en forskel. Vi er nyskabende og i konstant udvikling. Det ligger i vores DNA at være ordentlige, tilgængelige og ansvarlige. Selvom vi er et forsikringsselskab, ser vi os selv som et sundhedshus – hvor sundhed for det hele menneske er dét, der driver os.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Michaela Lovén Teamleder
Afdeling:
Sundhedsteam Aarhus
Fagområde: Sundhed
Lokation: Tangen, 10, 8200, Aarhus, Denmark
Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S
Hørkær 12B
2730 Herlev
Tlf. +45 7020 6121