Finansiel Accountant med interesse for debitorer og opkrævningsprocesser

Er du skarp til debitorstyring, økonomiske kontroller og regnskabsopgaver? Trives du med ansvar, struktur og tæt samarbejde på tværs af organisationen? Så er det måske dig, vi søger til vores økonomiteam hos Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer. 

Om stillingen

Som Finansiel Accountant bliver du en del af vores økonomiafdeling, som består af 8 engagerede medarbejdere. Derudover samarbejder vi tæt med vores regningsteam på 13 kolleger. Sammen sikrer vi høj kvalitet i den daglige drift, understøtter forretningen og udvikler løbende vores processer og arbejdsgange. 

Du får en central rolle med særligt fokus på debitorområdet og opkrævningsprocesser, I samarbejde med vores debitoransvarlige, herunder private kunder, betalingsservice og inkassohåndtering. Samtidig bliver du involveret i en bred vifte af økonomi- og regnskabsopgaver, hvor du bidrager til at sikre korrekt bogføring, afstemninger og økonomiske kontroller. 

Vi søger en kollega, der kan arbejde selvstændigt, tage ansvar for egne områder og samtidig bidrage aktivt til samarbejdet i afdelingen. 

Dine primære arbejdsopgaver

Som Finansiel Accountant får du en central rolle i økonomiteamet med fokus på for at sikre effektive debitor- og opkrævningsprocesser samt høj kvalitet i den daglige økonomidrift. Du får et selvstændigt ansvarsområde, tæt kontakt med både kunder, samarbejdspartnere og kolleger samt mulighed for at bidrage til udviklingen af vores økonomiske processer.

Du får en varieret hverdag med blandt andet følgende opgaver:

  • Ansvar for debitorområdet med særligt fokus på private kunder. 
  • Håndtering og opfølgning på inkassosager i samarbejde med eksternt inkassobureau. 
  • Sikring af effektive fakturerings- og opkrævningsprocesser i samarbejde med kundeteamet. 
  • Daglig bogføring af omkostningsbilag, og afstemning af bankkonti mv
  • Afregning af mæglervederlag og korrespondance med kunder, mæglerhuse, leverandører og samarbejdspartnere via mail og telefon
  • Deltagelse i månedsafslutning og øvrige regnskabsopgaver. 
  • Udførelse af relevante økonomiske kontroller af indbetalinger, betalinger og fakturering. 
  • Bidrage til optimering og effektivisering af processer og arbejdsgange. 

Din Profil

Du har en solid økonomisk forståelse og erfaring fra en lignende rolle, hvor du har arbejdet med debitorer, bogholderi og regnskab. Du trives med at skabe struktur og overblik og motiveres af at levere høj kvalitet i dit arbejde. 

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant økonomisk uddannelse. 
  • Har minimum 5 års erfaring fra en økonomifunktion. 
  • Har erfaring med debitorstyring, opkrævningsprocesser og gerne inkassohåndtering. 
  • Er en erfaren bruger af Excel. 
  • Har solidt kendskab til Dynamics 365 Business Central. 
  • Behersker dansk i skrift og tale og kan begå dig på engelsk. 

Personlige kompetencer

Vi søger en kollega, som tager ansvar for sine opgaver og trives i en hverdag med både faste driftsopgaver og ad hoc-opgaver. Du arbejder selvstændigt, men sætter samtidig pris på sparring og samarbejde med dine kolleger. 

Som person er du:

  • Struktureret og detaljeorienteret. 
  • Ansvarsbevidst og kvalitetsorienteret. 
  • Analytisk og løsningsorienteret. 
  • Serviceminded og god til relationer. 
  • Omstillingsparat og fleksibel. 
  • En stærk teamplayer. 

Vi tilbyder

Du tilbydes en spændende fuldtidsstilling i en virksomhed i vækst, hvor vi lægger stor vægt på trivsel, faglig udvikling og et stærkt fællesskab. Du bliver en del af en organisation med korte beslutningsveje, høj grad af tillid og mulighed for at præge udviklingen af både processer og samarbejde. 

Løn forhandles efter kvalifikationer, og du får blandt andet pensionsordning, sundhedsforsikring og en attraktiv frokostordning. 

Søg stillingen

Send din ansøgning og dit CV via vores ansøgningssystem. Vi behandler ansøgninger løbende, men forventer at ansætte den rette kandidat med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Martin Jensen på mail: martin.jensen@ds-sundhed.dk

Hvem er Dansk Sundhedssikring?

Dansk Sundhedssikring er Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer med mere end 650.000 forsikrede kunder. Vi er mere end 300 medarbejdere, som hver dag arbejder for at sikre den rette behandling og rådgivning til vores kunder. Vi bygger vores kultur på ordentlighed, ansvarlighed, tilgængelighed og arbejdsglæde. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Martin Jensen Økonomichef
Afdeling:
Økonomi
Fagområde: Økonomi
Lokation: Hørkær, 12B, 2730, Herlev, Denmark
Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S
Hørkær 12B
2730 Herlev
Tlf. +45 7020 6121