Financial Accountant/økonomimedarbejder med interesse for IT

Brænder du for at arbejde med tal og økonomi? Har du flair for IT og systemer og er du vant til at arbejde med Navision/BC 365? Er du analytisk og struktureret i dit arbejde? Og har du lyst til at sætte dine kompetencer i spil i en bred økonomirolle i et spændende forsikringsselskab? Så er du måske den medarbejder, vi lige nu søger. 

OM STILLINGEN

Som Financial Accountant/økonomimedarbejder hos os vil du få en bred berøring med hele regnskabspaletten i to af koncernens datterselskaber. Du vil have det daglige regnskabsansvar for registrering af bilag, afstemninger, fakturering samt ajourføring af kreditorer og debitorer.  

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Daglige registrering af bilag, kontering af fakturaer og håndterer godkendelses-flowet
  • Kreditor- og debitorstyring samt afstemning af regnskabsposterne
  • Fakturering og opgørelse af faktureringsgrundlag for kunder i samarbejde med selskaberne
  • Opgørelse og afregning af mæglervederlag til vores mæglerhuse
  • Korrespondance med mæglerhuse og leverandører via telefon og mail
  • Sikre relevante kontroller af indbetalinger og fakturering
  • Business Central – test, implementering og på sigt superbruger

Teamet består af 17 personer, hvoraf 7 er ansat i økonomiteamet og 10 i vores regningsteam. I økonomiteamet, som du vil blive tilknyttet, er der 2 andre økonomimedarbejdere, som du vil have et tæt samarbejde med, hver med forskellige ansvarsområder, men hvor vi hjælper hinanden i spidsbelastningsperioder og sparrer med hinanden.

Da vi står overfor implementering af et nyt økonomisystem, Microsoft Dynamics 365 Business Central, vil du få en afgørende rolle i forbindelse med test og implementering af systemet, samt på sigt blive superbruger, så du kan hjælpe teamet i systemet.

DIN PROFIL

  • Du har minimum 3 års erfaring fra en økonomiafdeling. 
  • Du har erfaring og lyst til at sætte dine kompetencer i spil.
  • Du har interesse og flair for IT og systemer, og det er en stor fordel, hvis du har erfaring med systemet Microsoft Dynamics 365 Business Central, eller Microsoft Dynamics Navision. 
  • Du har gode Excel-kundskaber, og du kommunikerer godt skriftligt såvel som mundtligt, og det er en fordel, hvis du forstår svensk 
  • Du kan arbejde selvstændigt samtidig med at du opfattes som en teamplayer. 
  • Du bidrager til det gode arbejdsmiljø i afdelingen, og er imødekommende og servicemindet. 
  • Du trives med faste arbejdsopgaver, men er samtidig omstillingsparat når forretningen kræver det. 

VI TILBYDER

Du tilbydes en spændende stilling på 37 timer ugentligt i en dynamisk og vækstpræget virksomhed. Vi vægter trivsel og balance mellem arbejds- og privatliv højt og har gode personaleforhold. Lønnen forhandles på baggrund af dine kvalifikationer, og derudover får du en pensionsordning og naturligvis en sundhedsforsikring. Vi tilbyder også en lækker frokostordning. Stillingen er med opstart hurtigst muligt, og ansøgninger behandles løbende.

I Dansk Sundhedssikring bygger vi vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye ideer og god service til den enkelte kunde og samarbejdspartner. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap og etnisk baggrund til at søge. 

SØG JOBBET

Vil du gerne være vores nye kollega? Så send dit CV og en motiveret ansøgning via ”Ansøg”-linket. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt og ansøgninger behandles løbende. Hvis du går videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer, om denne stilling er det rigtige match for dig og Dansk Sundhedssikring. Hos os kan du blive invitereret til videointerview, samtaler med økonomichefen og HR. Som en del af processen bruger vi personprofiler og eventuelt faglige cases – alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. 

Har du spørgsmål eller ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Martin Jensen på martin.jensen@ds-sundhed.dk

Hvem er Dansk Sundhedssikring? 

Dansk Sundhedssikring er med over 620.000 forsikrede kunder Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer. Vores kerneopgave er gennem personlig og sundhedsfaglig rådgivning, at finde den rette behandling for vores kunder, hvad end den bedste løsning findes hos det offentlige eller private. I dag er vi over 280 dedikerede medarbejdere, der alle arbejder for at skabe resultater og gøre en forskel. Vi er nyskabende og i konstant udvikling. Det ligger i vores DNA at være ordentlige, tilgængelige og ansvarlige. Selvom vi er et forsikringsselskab, ser vi os selv som et sundhedshus – hvor sundhed for det hele menneske er dét, der driver os. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Martin Jensen Økonomichef
Afdeling:
Økonomi
Fagområde: Økonomi
Lokation: Hørkær, 12B, 2730, Herlev, Danmark
Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S
Hørkær 12B
2730 Herlev
Tlf. +45 7020 6121