Engageret og ansvarsbevidst Kunde- & Mæglerrådgiver

Når kunder kontakter os, er det ofte med spørgsmål, behov for hjælp eller ønsket om at finde den rette løsning for dem og deres situation.

Hos Dansk Sundhedssikring er vores vigtigste opgave at skabe tryghed og overblik hurtigt, professionelt og med en høj grad af service. Som Kunde- & Mæglerrådgiver bliver du en central del af den oplevelse og er med til at gøre en reel forskel for både kunder og samarbejdspartnere.

Hvad går jobbet ud på?

Du bliver en del af Kunde- & Mæglerteamet, hvor vi hver dag håndterer henvendelser fra både kunder, virksomheder og mæglere.

Hverdagen er præget af variation og et højt aktivitetsniveau, hvor du skifter mellem telefonisk rådgivning og administrative opgaver. Fælles for opgaverne er, at de kræver overblik, struktur og evnen til at skabe gode løsninger – også når der er mange henvendelser.

Dine opgaver vil typisk være at:

  • Besvare kundehenvendelser via telefon og mail 
  • Rådgive kunder om vores sundhedsforsikringer og finde den rette løsning 
  • Håndtere administrative opgaver relateret til kundesager 
  • Sikre korrekt opsætning, fakturering og håndtering af aftaler 
  • Samarbejde med flere nøglefunktioner i huset og eksterne partnere, herunder forsikringsmæglere  

Hvordan er det at arbejde hos os?

Hos os bliver du en del af et team på ca. 18 kollegaer med stærkt sammenhold og en uformel tone, hvor vi hjælper hinanden og har det godt – også når der er travlt.

Vi arbejder i en organisation i udvikling, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor du får mulighed for at præge din egen hverdag. Samtidig har vi fokus på fleksibilitet og balance mellem arbejde og privatliv.

Hvem er du?

Du har flere års erfaring med kundekontakt og trives i en hverdag, hvor der er mange bolde i luften.

Du formår at bevare overblikket, prioritere dine opgaver og sikre fremdrift – også i perioder med høj aktivitet. Samtidig har du en naturlig lyst til at hjælpe andre og levere en god oplevelse hver gang.

Derudover kan du genkende dig selv i følgende:

  • Du er struktureret og har blik for detaljer 
  • Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver 
  • Du trives med skiftende opgaver og prioriteringer 
  • Du har et stærkt servicegen og god forretningsforståelse 
  • Du er komfortabel med IT-systemer og nye arbejdsgange 

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra forsikring, men det er ikke et krav.

EN ORGANISATION I UDVIKLING
Du tilbydes en spændende stilling på 37 timer ugentligt i en dynamisk og vækstpræget virksomhed, hvor det går stærkt. Virksomhedskulturen er uformel, og kommunikationen er direkte og respektfuld. Vi løfter i flok, og der er kort vej fra idé til handling.

I Dansk Sundhedssikring bygger vi vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye ideer og god service til den enkelte kunde og samarbejdspartner. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Vi vægter trivsel og livsbalance højt og har gode personaleforhold. Lønnen forhandles på baggrund af dine kompetencer, og derudover får du en pensionsordning og sundhedsforsikring. Vi tilbyder også en lækker og sund frokostordning. Når du er godt inde i jobbet, vil der være mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage.

SPØRGSMÅL OG ANSØGNING
Send dit CV og en kort motiveret ansøgning via ”Ansøg”-linket. Stillingen er med tiltrædelse 3. august 2026, men vi indkalder løbende til samtaler og tager stillingen ned, når vi har fundet den rette kandidat. Går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer, om denne stilling er det rigtige match for dig og Dansk Sundhedssikring.

Hos os kan du blive invitereret til videointerview og samtaler med både HR og leder. Som en del af processen bruger vi personprofiler og faglige cases – alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i Dansk Sundhedssikring.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Katrine Husum Vindelev på telefon +45 6016 1872. Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvem er Dansk Sundhedssikring?
Dansk Sundhedssikring er med over 650.000 forsikrede kunder Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer. Vores kerneopgave er gennem personlig og sundhedsfaglig rådgivning at finde den rette behandling for vores kunder, hvad end den bedste løsning findes hos det offentlige eller private. I dag er vi over 300 dedikerede medarbejdere, der alle arbejder for at skabe resultater og gøre en forskel. Vi er nyskabende og i konstant udvikling. Det ligger i vores DNA at være ordentlige, tilgængelige og ansvarlige. Selvom vi er et forsikringsselskab, ser vi os selv som et sundhedshus – hvor sundhed for det hele menneske er det, der driver os.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Katrine Husum Vindelev Teamleder
Afdeling:
Kunde og mæglerteam
Fagområde: Kundeservice
Lokation: Hørkær, 12B, 2730, Herlev, Denmark
Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S
Hørkær 12B
2730 Herlev
Tlf. +45 7020 6121